Knabstrup

Historie
Knabstrup Keramik er et gammelt dansk keramisk mærke, som lukkede ned i 1988. Historien kan oprindeligt dateres helt tilbage til 1622, hvor Knabstrup Teglværk blev etableret. Tidsregningen for Knabstrup Keramik starter i 1897, hvor aktieselskabet Knabstrup teglværk blev etableret.
Aktieselskabet Knabstrup Teglværk etableres
H. H. Schou overtager i 1897 det gamle Knabstrup og etablerer Aktieselskabet Knabstrup Teglværk. H. H. Schou havde 3 generationer af iværksættere bag sig og var en meget iderig og visionær mand. Det mest markante eksempel var ideen om at udvide produktsortimentet og starte produktion af urtepotter.

Max Wünche kommer til Knabstrup
H.H. Schou var meget interesseret i den finkeramiske del af lerindustrien og i 1903 hentede han den tyske ingeniør Max Wünsche til Knabstrup og ansatte ham som fabriksmester. Sammen skulle de opbygge en keramisk produktion og det første produkt der skulle komme på markedet var urtepotter i ler.

Keramikproduktionens start
Urtepotter i ler var på dette tidspunkt meget innovativt. De første kom i handlen i 1907 og det var begyndelsen på de næste 80 års produktion af keramiske produkter, som over tid omfattede en lang række produktkategorier såsom vaser, kaffe-, te- og spisestel, fade, skåle, lysestager mm.

Skandinaviens største producent af urtepotter
Man fik relativt hurtigt succes med produktionen af urtepotter og i 1911 omtales Knabstrup, som Skandinaviens største producent. Over tid udvidede man sortimentet til også at omfatte urtepotteskjulere, hvilket blev en fast del af sortimentet op igennem 1920’erne.

Den første syltekrukke
På en prisliste fra 1914 optræder syltekrukker for første gang officielt i Knabstrups sortiment. Over tid har der været flere forskellige modeller og syltekrukkerne har historisk haft enorm betydning for Knabstrup. Urtepotterne var i volumen klart dominerende, men målt på indtjening var det syltekrukkerne der var de vigtigste.

Frida Schou som direktør
I 1928 dør H. H. Schou som følge af alvorlig sygdom. Datteren Frida Schou overtager herefter ledelsen af Knabstrup og det var på daværende tidspunkt uhørt med en kvindelig leder af en så stor industrivirksomhed. Det gav også anledning til bekymringer i selskabets bestyrelse og man ansatte derfor en meddirektør.

Urtepotter og syltekrukker
Knabstrup formåede indenfor relativt få år, at indtage en fremtrædende rolle indenfor lervareproduktion. Omkring 1930 producerede man ca. 18.000 urtepotter om dagen og på samme tid producerede man halvdelen af Danmarks forbrug af syltekrukker.

Frida Schou overtager det fulde ansvar
Frida Schou overtager det fulde ansvar for Knabstrup og bliver den eneste direktør i selskabet. Hun var en meget flittig og nøjsom leder, der efter datidens standarder havde stort fokus på medarbejderne. Ubehagelige beslutninger var til tider nødvendige, men de blev gennemført med respekt for den enkelte medarbejder.

Stauning på besøg
Statsminister Thorvald Stauning besøgte i 1930’erne fabrikken. Med den størrelse som Knabstrup havde på daværende tidspunkt var der også interesse fra statsmagtens side.

Johannes Hansen ansættes som kunstnerisk leder
I 1953 kom Johannes Hansen til Knabstrup og blev ansat som kunstnerisk leder. Han var oprindeligt uddannet billedkunstner og med ham ved roret gled fokus fra dekoration af produkterne og over på selve formgivningen, som var hans store passion. Han forblev kunstnerisk leder på fabrikken helt frem til 1970.

Ildfa-serien
En af Johannes Hansens første lanceringer var ildfa-serien – en serie af ildfaste lertøjsgryder der kunne anvendes til servering: ”Formen er på samme tid gryde og anretterfad og byder derfor husmoderen en besparelse i tid og arbejde.” På dette tidspunkt var det højst usædvanligt at sætte gryden direkte på bordet.

Tove stellet lanceres
I 1955 lancerede Knabstrup Tove-stellet, som adskilte sig fra tidligere stelproduktioner ved at have en meget tyndere skærv, en finere glasur og frem for alt en ensartethed i produktionen, som man ikke tidligere havde set.

Relieffer
I 1959 var Knabstrup en pioner, der gjorde det muligt at pynte sine vægge med andet end malerier. De skønne, sjove og finurlige stentøjsrelieffer blev produceret i 1960’erne og 1970’erne og fortsatte fortællingen om Knabstrup, som en innovativ spiller på den keramiske scene.

Pernille serien lanceres
De ikoniske krydderikrukker fra Pernille-serien blev lanceret i 1962. De var formgivet af Johannes Hansen og dekoreret af den tyske keramiker Dietlinde Hein. De blev produceret på fabrikken helt frem til 1982.

Pondus
Det var en ordre fra Landmandsbanken, der i 1967 satte gang i produktionen af den klassiske Pondus sparebøsse. Banken ville have en dygtig kunstner til at udforme den og valget faldt på Johannes Hansen. Det blev en kæmpe succes for Knabstrup og man producerede dem helt frem til at fabrikken lukkede i 1988.

Frida Schou udtræder af direktionen
D. 1. marts 1968 trådte Frida Schou, der var blevet 76 år, ud af direktionen. Hendes meddirektørsiden 1965, civiløkonom Ib Hjort-Hansen overtager herefter det fulde ansvar og Frida Schou fortsatte i selvskabets bestyrelse frem til 1970.

Økonomiske vanskeligheder
I perioden frem til 1978 har fabrikken store økonomiske vanskeligheder. En af teglværkets største kunder lider økonomisk, hvilket har store konsekvenser for Knabstrup. Samtidig rammer oliekrisen og man forsøger at holde virksomheden kørende via rationaliseringer og besparelser.

Nymølle
I 1977 blev der etableret kontakt til Nymølle keramiske fabrik af 1976 A/S der var ejet af keramikeren og maleren Bjørn Wiinblad. Kapaciteten på Nymølle var begrænset og man havde behov for at udvide sin Wiinblad produktion, og samtidig så ledelsen på Knabstrup muligheden for at tilknytte den verdenskendte kunstner.

Knabstrup Keramiske fabrik
I fælleskab stifter Knabstrup og Wiinblad-gruppen d. 1. januar 1978 Knabstrup keramiske Fabrik A/S. Driftsresultaterne var dog ikke videre positive og likviditeten var presset, hvorfor man hurtigt bliver enige om at Wiinblad-gruppen alene skulle fortsætte keramikproduktionen.

Fabrikken lukker
Årene frem til 1988 var en turbulent periode med fortsatte rationaliseringer, indskrænkning af produktsortiment og fortsatte besparelser i keramikproduktionen og i 1988 drejer Wiinblad for sidste gang nøglen til hele Danmarks keramikfabrik.

Knabstrup Keramik relanceres
Ambitionen er at sætte det keramiske kunsthåndværk i fo¬kus og fortsætte den unikke fortælling om Knabstrup Kera¬mik med stor respekt for historien. Knabstrup Keramik har haft en andel i den stolte danske tradition for keramik¬. Den fortælling vil vi gerne fortsætte – med stolthed, ler og kærlighed til håndværket.

Keramikere
Knabstrup har over tid samarbejdet med en lang række af keramikere og kunstnere. Fra omkring 1930 kom der mange kunst¬nere på Knabstrup Keramik, og man samlede inspiration fra hele verden. Denne tradition for at samarbejde med keramikere fortsætter stadig i dag.